Velkommen

Tak fordi du kigger indenfor. Hvis du har lyst, så må du meget gerne lægge en kommentar.

torsdag den 30. september 2010

Laura og Freya ruller derudaf

Imens aftensmaden hyggede sig på komfuret og i ovnen, fik jeg lige strikket lidt på en vante, - men så kaldte de to tøser og skulle lige vise deres kunster på in-liners.

Puha

ENDELIG - ikke mere kørsel til mig i dag. Et glas rødvin til aftensmaden, fødderne op i sofaen, kaffe og chokolade (fra min søde far) og så go' nat.

Dagen i dag

...byder på "mors taxa-kørsel". Først skal Maya og hendes venninde køres til banegården (alle 8. klasserne skal i Randers Regnskov i dag). Dernæst lige hjem og vende inden Laura og jeg skal hente morfar og derefter køre ind og besøge mormor. Så hjem igen. I eftermiddag skal Maya så hentes på banegården igen. Hjem og vende og spise inden hun skal køres til håndbold. Og nå ja vi skal da forresten også lige køre Freya og hendes kammerat til fodbold. Sidste tur er så når Maya skal hentes fra håndbold.
........... Så i aften kan jeg jo så synge som Grethe Sønck og Volmer Sørensen "..og så er vi færdig med den dag"!!!!!!!!!!!!!!!
Ha' en vidunderlig dag - både jer med masser af kørsel og jer der slipper.

onsdag den 29. september 2010

Hurra for "arve-tøj"

Vores søde nabo Pia har lige været forbi med en sæk tøj til Laura. Det vækker altid glæde.



Resultatet

Her er så resultatet.
Normalt bruger jeg melatin som stivelses-middel, men denne gang valgte jeg koge-metoden. Næste gang bliver det helt sikkert melatin-metoden igen. Jeg synes man skal koge alt for længe, før det når bare et vist stivelses-niveau, og det går ud over smagen og duften.

tirsdag den 28. september 2010

Vanter

Så blev jeg færdig med et par vanter, strikket i resten af garnet fra advents-sokkerne.

Paradisæble-gelé

Laura og jeg har plukket paradisæbler i dag.
Vi har 2 sorter - Malus "Hyslop" og Malus "Braendkjaer".
Lige nu er de puttet i saftkogeren. Senere skal saften blive til gelé. Billede følger senere.


Hvad gemmerne gemte

Jeg har været ved at gennemgå lidt af mine bøger. - I går var det opskriftsbøgerne, hvor jeg fik sorteret en pæn stak fra (som vi gemmer ude i værkstedet sammen med alt det andet, som vi skal forsøge at sælge på næste års Sondrup-Marked). I dag var jeg så ved - i bogstavligste forstand - at støve mine hobby-bøger om decoupage af. Jeg anede ik', at jeg havde så mange (havde i hvertfald glemt det).

10 stk. bøger om decoupage.

fredag den 24. september 2010

Det er "tys tys".......

Et par sokker er blevet strikket færdig. De skal bruges som adventsgave, så de ryger i den hemmelige kasse!

De er strikket i "Raggi" fra Järbo Garn.


Dejlig start på dagen

Jubiiiiii jeg har fået min første "faste læsere". Et stort VELKOMMEN til Mrslangholz - dejligt at du vil "være med".

torsdag den 23. september 2010

Tur til Stof og Stil

Laura og jeg har været i Stof og Stil i formiddags, fordi jeg manglede volumenvlies. Men der sneg sig da også lidt andet godt med hjem. Se bare..............

Volumenvlies, velcro og en hækleopskrift - det var det som jeg SKULLE ha'.


Kartet New Zealandsk uld som Freya skal ha' i adventsgave.
Hun har prøvet både at nålefilte og vådfilte i håndarbejde, og har ønsket sig noget til at vådfilte med.


Mums!!!


Mere mums!!


Sidste men ikke mindst......
..........................................................................................................

Og nu til noget helt andet - oprydning, støvsugning, bagning etc. etc..
Ha' en skøn dag - solen skinner.

onsdag den 22. september 2010

Haven i dag

Det er alt for længe siden, at jeg har været i haven, men i dag tog jeg mig sammen. Og selvom man godt kan både se og mærke hvilken vej det går, så er der stadig masser af smukt tilbage.

Echinacea purp. "Mars"

Echinacea purp. "Hot summer"

Dahlia

Dahlia

Hortensia




Addi Swing hæklenåle

Til mig - fra mig
3 nye hæklenåle.

Hidtil har jeg brugt denne slags


Mon det bliver som at skifte fra Lada til Ferrari............????????????
Glæder mig til at prøve dem af.


tirsdag den 21. september 2010

Oldemor-firkanter

I foråret 2010 fik jeg pludselig den idé, at jeg ville lære at hækle oldemor-firkanter. Jeg kunne ikke hækle, så jeg læste bøger, fin-kæmmede internettet og lavede det ene forsøg efter det andet - som alle blev trævlet op. Men efter ca. 14 dage på den måde, så "brød jeg koden". JUBIIIIIIIIIIIIIIIII................... Endnu har jeg ikke nok til det tæppe, som det skal ende med at blive, men der ryger af og til et par lapper i kurven.



Som man måske kan ane, så har jeg valgt IKKE at have et farve-tema (det vil jeg nok ha' næste gang) - bortset fra at de 2 sidste omgange på alle lapperne hækles sorte. Garnet er merciceret bomuld fra Løve (noget som vist udgår og derfor var billigere end ellers), og jeg hækler med dobbelt garn. Når jeg engang har lapper nok, så skal det hækles sammen (det synes jeg bliver pænest fremfor at sy det sammen).

mandag den 20. september 2010

Jakke til ældste-pigen

I går blev jeg færdig med denne jakke til min ældste datter Maya

fredag den 17. september 2010

God-morgen

Ja, endnu er jeg ikke nået dertil, at min blog "kører" med daglige (eller næsten daglige) indlæg, - men måske når jeg dertil engang.............

Men nu vil jeg vise jer nogle bøger, som jeg er meget glad for og bruger flittigt.

Første bog er denne, som jeg har haft i nogle år



Den er simpelthen blevet min "bibel".
 Masser af gode opskrifter (både klassiske og nye), årets sange, traditioner, højtider, små historier og meget mere.
Det er en skøn, anbefalelsesværdig bog.
Engang imellem læser jeg den fra ende til anden - bare fordi den er så go'.
Tak til Anette Eckmann som har skrevet denne "almanak".

De næste 3 bøger har jeg erhvervet mig billigt indenfor de seneste uger.



Jeg anede ik' at de fandtes, indtil jeg fandt nr. 3 i min lokale Fakta-butik, og så gik jagten ind på at finde de andre to.
Det er bøger, som jeg helt sikkert kommer til at bruge meget.

Men apropos køkken-bøger så har jeg en del flere. Også nogle som aldrig bliver brugt, så måske er det ved at være på tide med en oprydning..............

fredag den 10. september 2010

Mine første luffer...........

............. ja altså det er jo ik' fordi det er de første jeg har ejet, men de første jeg har strikket!
Egentlig er jeg ikke den store strikker - kan godt men har ikke tålmodighed til store, lange projekter. Men her i foråret bestemte jeg mig for at jeg ville lære at strikke strømper, - og det gjorde jeg så. Og nu bestemte jeg mig så for at jeg ville lære at strikke luffer. Og her er så de 2 første par. De passer Laura (min yngste) men kunne godt være en anelse større, så måske får min niece Merle dem.

torsdag den 9. september 2010

Så tog jeg springet ...........

...........ud på dybt vand.
Igennem nogen tid har jeg nu læst en masse spændende blogs, og nu forsøger jeg mig så selv udi blog-land. Jeg har abolut ingen anelse om, hvad jeg skal gøre - men jeg suger til mig og så må vi se!